Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - V. En Vaarnat paa Tiurleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
lige Melodier. Hist over Dalen skriger en Ugle
til Dig, paa den anden Side af Myren spinder en
Natteravn paa sin ensformige Rok, og nu og da
slaar Mækrgauken sine Slag saa nær Dig, tykkes
Du, at det er uforklarligt, hvorledes Du ikke kan
faa Øie paa den. Dog — histnede lyser allerede
Kammeratens Nying, Du fremskynder din Gang.
»Tillykke med Begyndelsen«, udbryder Du
uvilkaarlig ved Synet af en prægtig Tiur, der
hænger i Granen nær ved Baalet og vender sit
grøntglindsende Bryst mod Dig. »Det var i Nord
hældet lige under Aaspynten, ikke sandt? Jeg
kan tænke det, den vil gjerne slåa sig ind der,
naar den kommer paa denne Kant af Legen. Det
andet Skud var — rigtig, Fuglen bør aldrig ligge
i Dødskampen, naar et Skud kan gjøre hurtig
Ende paa den. Saa, den var alene. — Jeg har
hørt to Fugle slåa sig ind, imorgen gaa vi paa
hver vor«.
Kaffekjedlen hænger allerede over Ilden, og
snart bebuder den, at den bedste af alle Drikke
ret nu er færdig.- Vi strække os i Lyngen og
nyde vort Aftensmaaltid — det, vi ikke bytte
med Alverdens lækkre Retter. Nu en »Doktor«
ovenpaa, en Pibe og saa en kammeratslig Passiar
med den aabne Fortrolighed og umistænksomme
Ligefremhed, Jagtens Dyrkere særlig have i Eie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
