Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VI. Tiurspillets Karakter hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
hvorved Grankvistene falde ud. Bedst er det at
fore Trygerne med Saueskind, idet man læg
ger Halm eller noget lignende mellem Skindet og
Trygringen; naar man da syr Skindet over med
stærk Begtraad, holder det længe. Er Skaren
haard nok, kan man gaa næsten lydløst paa denne
Fodbedækning; selv om Skaren er saa haard, at
den bærer uden Tryger, bør man, naar Sneen
ligger hel, paa Legen forsyne Fødderne med saa
dan Udrustning.
Dernæst kommer Vanskeligheden ved at finde
Legepladsen. Er man godt kjendt, er Strøget
givet ; thi Fuglen spiller Aar efter andet, om den
endog bliver adskillig efterstræbt, paa samme
Strækning, naar blot Skoven ikke udhugges. Tra
ditionen har saaledes i enhver større Skov
betegnet Tiurlegene saa nøie, at de i Regelen
ere udprægede Lokaliteter. De ere beliggende
i større eller mindre Afstand fra hverandre efter
Skovstrækningens Beskaffenhed ; navnlig ere Elve
dragene og de dybe, større Dale sædvanlig Skil
ledelet mellem de Partier af Skoven, der have
hver sin Tiurleg. Undertiden,, men sjeldnere, kan
et Par saadanne findes nær hinanden i det samme
Strøg. Men disse Skovpartier kunne være meget
vide og deres Tiurleg ligesaa ; man er saaledes
hyppig udsat for at vandre lyttende omkring saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
