Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VI. Tiurspillets Karakter hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
vel angive den egentlige Spiltids Begyndelse til
noget før Midten af April, og dens Ende til Da
gene omkring Maanedsskiftet Mai—Juni, medens
i de Aar, da Vaaren kommer tidlig, Spillet alle
rede kan være trygt i de første Dage af April og
paa den anden Side i sene Aaringer vedvare lige
henimod Midten af Juni. Et gammelt Mærke er,
som bekjendt, at Tiuren skal spille, indtil Rogn
løvet bliver saa stort, som dens Tæer. I den sidste
Tid af Spillet er Opholdet mellem Aften- og Mor
genspillet, eller rettere den første og sidste Del
af Natspillet, ganske kort, det varer kun lidet læn
gere end det Tidsrum af Natten, da Skovens San
gere ere forstummede.
Lægger daarligt Spil Hindringer iveien, kan
altfor rigt saadant ogsaa øve den samme Virk
ning. Jeg sigter her til det Forhold, at mange
Tiurer spille i Nærheden af hverandre paa engang.
Man kan, da Spillene falde forskjelligt fra de for
skjellige Fugle, idet man gjør sine Sprang efter
den ene skræmme en anden tæt ved siddende, og
i saa Tilfælde flyver gjerne »altsammen« sin Vei.
Den Paastand, der saa ofte er fremsat med Krav
paa Almengyldighed, at en Fugl — den Stærkeste
— bliver Seierherre paa Legen og siden spiller
første Violin alene, maa jeg bestemt modsige. Jeg
har været paa ikke saa faa rige Tiurlege; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
