Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VI. Tiurspillets Karakter hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
jeg har hyppig hørt de fleste Hanfugle sidde ganske
nær hverandre og, spille ret af Hjertens Lyst uden
at generes det mindste af hverandre. Vistnok
skjære de engang imellem til sin Nabo ; men der
med bliver det ogsaa som oftest. Jeg har aldrig
seet tyende Tiurer i Kamp med hinanden; men
dette er vel nærmest en Tilfældighed. Thi om
endskjønt jeg ikke har kunnet iagttage saadanne
Slagsmaal, har jeg ved flere Leiligheder seet Mær
ker paa Legen, der have vist, at de tidligere have
fundet Sted. Hyppige tror jeg dog ikke, at de
ere hos os, og da vistnok af den Grund, at Tiu
rernes Antal i Forhold til Røierne paa Grund af
den stærkere Efterstræbelse, som Hanfuglen er ud
sat for, ikke er for stort. Forbleve de gamle
Hanner uantastede, vilde vistnok mange flere Ba
sketag finde Sted.
Hvor langt man skal springe under hvert
Spil, afhænger af Jordsmonnets Beskaffenhed, og
af, hvor tidlig man er kommen over Fuglen. Nær
mer det sig fuld Morgenlysning, maa man ile for
at -naa tidsnok frem, hvis ikke, er det bedre at
gaa sagte tilværks end at skræmme Fuglen. Navn
lig gjælder det at undgaa at knække Grene under
Fødderne. Det rette er, ifølge min Erfaring, efter
Omstændighederne fra et til tre Skridt. Er det
mørkt, gjør det ikke saa meget, om man staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
