Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VIII. Storfugljagt for staaende Hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
rer, hvor de slåa sig ned eller ind, helst det første.
Al Hønsefugl har i denne Tid af Aaret en stærk
Tilbøielighed til den hele Dag at holde sig nede
paa Marken. Blandt Storfuglene ere i Regelen
Ungtiurerne de spageste ; undertiden ere de opvox
ende Sultaner saa spagfærdige, at de synes taabe
lige. Overhovedet gaar det Indtryk, disse Fugle
have gjort paa mig, i den Retning, at Hunkjønnet
ere sine Ægtemager ikke saa lidet intellektuelt
overlegne; Røien ser, forekommer det mig, ogsaa
forstandigere ud.
Af denne Grund er det vel ogsaa, at Ungtiu
ren senhøstes fældes for halsende Hund saa me
get lettere og hyppigere, end Ungrøien. Denne
klarer sig noksaa godt, navnlig ved at holde sig
stille. Den gamle Røi kan mindre dy sig for at
skjænde paa den nedenfor staaende Støver, om
end den Risiko, den herved udsætter sig for, ba
lanceres ved dens større Erfaring og Skyhed for
Jægeren Ungtiuren tier nok ogsaa stille; men
sidde stille, naar Hunden halser op til den, kan
den ikke. Hunden optager derhos alle dens Tan
ker, og desaarsag er det saa ofte let nok at nærme
sig den i Skudhold. Befinder Hunden sig imellem
Fuglen og Skytteren, bør denne, forsaavidt Loka
liteten ikke derfor lægger Hindringer iveien, søge
ad Omveie at nærme sig Fuglen fra den modsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
