Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VIII. Storfugljagt for staaende Hund - IX. Efter Tiuren om Vinteren med Riflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Kant eller fra Siden. — Det hænder, som bekjendt,
ikke saa sjelden, at man under Harejagt i Mark,
hvor der er nogen Tilgang af Storfugl, om Hun
den halser paa den, naar den sætter sig i Træ,
paa denne Maade kan skyde en og anden Ung
tiur — en ligesaa værdifuld som opmuntrende
Tilvæxt i Byttet.
IX.
Efter Tiuren om Vinteren med Riflen.
Vinteren er kommen. Sommerens flittige
Sangere ere forsvundne, og Skovens Kroner gjen
lyde ikke mere af deres glade Jubel; de lune
Hjem, som de under sin Kjærlighedsleg omsorgs
fuldt beredte sit Afkom, staa tomme og aabne
for enhver. Nede ved Bygden streifer vel endnu
en og anden Efternøler omkring; men dens spar
somme Triller have tabt sin muntre Klang og varsle
alene om, at snart den Sidste for Alvor river sig
løs og drager til sit andet Hjem i Syden. Taus
hedens Alvor hviler over Aase og Dale. De Ar
ter Smaafugle, der høre hjemme hos os, finde vel
et lunt Tilhold i de tomme Reder — ligegyldig
hvem de have tilhørt; de flagre vel flittig omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
