Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IX. Efter Tiuren om Vinteren med Riflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Nedbør et Par Tommer tyk. Veiret er kjøligt
uden at være koldt, Luften stille — Alt bebuder
Dig en vakker Dag. Sneen fra igaar ligger i
Toppene, og det slaar ikke feil, at Tiuren idag
vil lade sig se, om Du blot vinder frem til dens
fjerne Tilholdssted. Det er netop, saavidt Mor
genen gryr; men Du har lang Vei, Du maa ile
og endda have Maanen tilhjælp, naar Du mod
Kvælden vender tilbage.
Du farer over de flade Jorder ret mod det
velkjendte Led. Idag gjør Du ingen Omveie for
at undgaa at træde i den opspirende Grøde. Dine
gamle Kjendinger, Granerne ved Leddet, staa der,
tausere og alvorligere, end sine Frænder ved Søen,
ærværdige at se til med Gaarsdagens Sneflokker
i sine tætte Grene. De have sikkert nok ikke
mærket dit uventede Komme. Du sender dem en
Hilsen og Tak for sidst, idet Du farer dem forbi ;
de undre sig lidt over din tidlige og ilsomme
Færd, men skjønne ret snart, at Du agter Dig langt
tilskovs og skikker med Dig sit venlige Ønske om
Held til din Færd. Inde i den tætte Skov er det
endnu dunkelt ; men Du kjender enhver Myr, enhver
Drog, og afsted gaar det, snart strakt over Dalens
Flader, snart paaskraa med sagte Slag op over den
bratte Kneik, lidt efter lidt overalt vindende Høiden.
Af dine Kjendinger fra ivaares træffer Du hernede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
