Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IX. Efter Tiuren om Vinteren med Riflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Ja, Vinteren er kommen, men for Jægeren
lukker den ikke Skovens Skatte inde. Den kan
favne haardt og være en streng Herre, men i
selve sin Barskhed har den for ham sin eiendom
melige Tillokkelse ; den for Andre afskrækkende
Besværlighed bliver for ham en kjær Dyst, der
fornyer hans Sundhed og øger hans Styrke. Har
Du det rette Jægersind, faar ogsaa nu Skoven i
Dine Øine sit eget Trylleri, med hvilket den midt
i sin Strenghed saa vel forstaar at drage Dig til
sig. Du ser med Længsel hen til de høie Aas
rygge, hvor Tiuren nu, maaske i Flok og Følge,
pryder Furuernes Kroner; Du farer i Tanken
henover de lokkende Vidder, — Du maa derop.
Riflen tages frem og eftersees, Skierne bringes i
Orden. Føret er godt, Veiret tegner til at blive
gunstigt, op derfor til Vildmarken fra Strævet
hernede.
Morgenen holder, hvad Gaarsdagen lovede.
Vinterluften tærer, derfor er Jagttasken vel forsy
net; Du mønstrer nok engang dine Ski, om de
ere fuldkommen i Orden, og Du saaledes kan
være sikker paa, at alt holder i en snever Ven
ding. Et godt Snøre maa Du endnu have med
— man kan ikke vide, hvad Uheld kan ramme —
og saa afsted. Den flere Alen dybe gamle Sne
er haard; heroppe i Bygden ligger Gaarsdagens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
