Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orfuglen - I. Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Efter Augustskiftningen faar Hanekyllingen flere
og flere sorte Fjær, der fremtræde flækkevis. De
beholde i de første Leveaar noget af det brune
Anstrøg paa Hals, Skuldre og Vingeknoger, dog
mindre og mindre, efterhvert, som de ældes.
Høner, der enten af Ælde eller af andre
Grunde have ophørt at lægge Æg, de saakaldte
Gjælhøner, blive mørkere og mørkere i Farve
tegningen. — Man finder af denne Art, ligesom
af Tiurfuglen, enkelte Individer med afstikkende,
i det lyse faldende Farver. Denne Forekomst er
dog meget sjelden.
I Gang ligner Fuglen de almindelige Høns,
forsaavidt Fodens og Tæernes Stilling angaar.
Men dens Gang er mer baade elastisk og determi
neret, naar Fuglen bevæger sig sagte og uforstyr
ret, end dens tamme Slægtninges. Den bevæger
sig da opreist. Saasnart Gangen gaar over til
Løb, strækker Fuglen Bryst og Hals noget nedad
og fremover; naar Fuglen har rigtig Hastværk,
hjælper den, navnlig da Ungfuglen, tidt til med
Vingerne. I Lyngen kan den bevæge sig lange
Strækninger uden at blive opdaget; standser den
stødvis under Løbet, ombytter den strax sin lv»
dende Stilling, idet den hæver Hals og Hoved,
Naar den trykker, lægger den sig som andre
Hønsefugle flad langs Marken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
