Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orfuglen - I. Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Fuglens Flugt er i Forhold til Vingernes
Størrelse endog meget god. Flugten kan, navnlig
i tæt Skov, være adskillig larmende. Under Til
bagelæggelse af længere Strækninger holder Fug
len ofte Vingerne stive i smaa Repriser. Paa
samme Vis benytter den hyppig sine Vinger, naar
den skal sætte sig, især om den herunder bevæ
ger sig ien kort Bue opad. Under Flugt nedad
kan den seile med stive Vinger lange Stræknin
ger; navnlig gjælder dette efter Forfatterens Er
faring Hunnen. Under længere Flugt fra Aas til
Aas bevæge begge Kjøn sig gjerne i lige Linie
uden at sænke sig mod Dalbunden. len snever
Vending kunne voxne Fugle gjøre meget hurtige
Kastninger til Siden, op eller ned, men de be
væge sig ikke, uden i Nødsfald, paa denne Maade.
Fuglens Lyd er kun i den spædeste Barndom
ens for begge Kjøn. Lidt efter lidt, omtrent ef
terhvert som Hanekyllingen faar sorte Fjær, taber
denne Lighed signoget; naar begge Kjøn henimod
Vinteren ere udvoxede, er den ganske forsvunden.
Den fælles Lyd bestaar i de første Uger efter
Udklækningen af en kort, hyppig gjentagen, fin
Plistrelyd. Naar Ungerne ere flyvedygtige, bliver
den enkelte Lyd længere, fyldigere, mere bøiet
og som Regel begrændset til 4 å 6 Repriser om
Gangen med et lidet Ophold imellem hver Re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
