Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - II. Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
fald lader den sig undertiden sne ned, men sæd
vanlig søger den sin Beskyttelse under eller i Træ.
I dyb, løs Sne pladsker den sig frem, benyttende
Vingerne til Hjælp, naar den skal over en Aab
ning mellem Træerne, der ikke er saa stor, at
den tåger til Vingerne ; men hvor det er muligt,
søger den at undgaa Uføret ved at holde til i
tætte Skovsnar. I store Snefald holde forresten
Hjærperne ofte til i Løvtræer om Dagen, da de
i samme søge sin Føde. Naar man om Vaaren,
paa Skareføre med et tyndt Lag Nysne, gaar i
en Trakt, hvor Hjærper holde til, kan man se,
hvor disse Fugle have trippet hid og did paa et
lidet Raaderum, tilsyneladende uden nogetsom
helst Maal for sin Gang. Den tilbagelægger aldrig,
som undertiden Rypen, lange Strækninger i samme
Retning. Heller ikke gaar den længe ad Gangen ;
den tåger et Tilløb og tripper nogle faa Skridtlæng
der, hvorpaa den standser, for maaske, efter at have
lyttet eller seet sig om, skyndsomt at bevæge sig
ien modsat Retning. Idetheletaget maa den si
ges at være en væver Fugl. Pludselig skræmt,
tåger den altid til Vingerne; men om dan ser
eller hører noget, der vækker dens Opmærksom
hed som et eller andet for den fremmed, uden
dog at forskrække den, fjerner den sig ofte tilfods
og da altid ganske stilfærdig, nu og da gjørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
