Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - II. Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Holdt for at undersøge, om det Mistænkelige nær
mer sig. Til saaledes at bruge Fødderne er den
dog mere utilbøielig i stor Skov uden Underskov.
— Hjærpen har let for at gjemme sig, naar den
er saaret, men ikke dødskudt; den smyger da ind
i Huller, om de end ere meget smaa, og forholder sig
ganske stille. Af denne Grund hænder det ikke sjel
den, som Enhver ved, der har gaaet noget paa Jagt
efter Hjærpe, at man ser den falde som død til
Marken og, kommen til Stedet, ikke kan finde den.
Hjærpens Flugt er eiendommelig. Vi have
ingen Fugl i Landet, der i Forhold til Størrelsen
kan gjøre det Spektakel under sin Flugt, som
Hjærpen. Vor vilde Due larmer ogsaa stærkt,
men det er især, idet den tåger til Vingerne.
Hjærpens surrende Vingeslag vedvare derimod
under Flugten. Der er nogen Gradforskjel i den
Støi, de forskjellige Individer ere istand til at
gjøre; enkelte gamle Hanner kunne opnaa det rent
Utrolige i denne Retning, saa selv erfarne Jægere,
før de faa besindet sig, tro, det er en større Fugl,
der flyver op.
Naar Hjærpen flyver op fra Marken, hører
man denne stærke, durende Lyd ligesom i bølge
formige Repriser, indtil den slaar sig ind i Træet
eller ned paa Marken. Idet dens Flugt op
hører, gjør den et Stød opad og undertiden til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
