Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - IV. Jagt paa Hjærpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
kende Gjenstand, ikke se Hjærpen i den Retning,
den havde, da den sidst saaes; den bøier gjerne
noget af, hvorfor man hurtig maa kaste et Blik
til Siderne. Ofte flyver den nu, idet man faar Øie
paa den. Gamle Hjærper benytte sig under saa
danne Omstændigheder hyppig af den stille Flugt,
saa man ikke ved, hvor der er blevet af den.
Ungfuglene derimod anvende saagodtsom altid den
larmende Flugt.
Naar man ikke bestemt ved, hvor en Hjerpe,
der er fløiet op, har sat sig ind, men man anta
ger, at man er den i Skudhold, gjør man rettest
i at forholde sig ganske rolig. Den vil paa denne
Tid af Aaret da snart begynde at plittre. Idet
man hører denne Lyd, maa ogsaa Geværet være
færdigt, da dens plittrende Udbrud i Regelen
varsler om, at nu flyver den. Som oftest hører
man Lyden uden at se Hjærpen, idet den skju
ler sig vel; man maa da lægge omhyggelig
Mærke til, hvor Grenene bevæge sig, og vil, uden
nøie at se Fuglen, alligevel hyppig kunne an
bringe sit Skud med forønsket Virkning. Ser man,
i hvilket Træ Fuglen slaar sig ind, men ikke er i
Skudhold, bør man altid søge at nærme sig Træet
ad en Sti eller gjennem Aabninger i Skoven, om
saadanne findes. Mangfoldige Hjærper ere und
slupne Jægeren, fordi han har søgt at nærme sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
