Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - IV. Jagt paa Hjærpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Træet gjennem tæt Krat, i den Tro, da at
være bedre i Skjul. Sagen er, at Hjærpen er
mere bange for den Støi, Jægeren foraarsager
ved at trænge frem gjennem uryddig Mark, end
for Synet af ham ; det kan desuden godt være,
at den sidder saadan til i Træet, at den ikke ser
Jægeren, selv om han nærmer sig ad Aabninger,
medens den altid hører ham, naar hans Nærmelse
ikke er stilfærdig. Fuglen har en meget fin Hør
sel. Staar Træet omgivet af tæt Skov, føler
Hjærpen sig forholdsvis tryg, saalænge der ikke
støies i dens Nærhed. En anden Fordel, man har
ved at nærme sig ad aabne Pladse eller Stier, er
den, at man kan beholde for Øiet det Træ og
det Sted, hvor man saa, Fuglen satte sig, medens
man, om man skal nærme sig i Ulænde, er nødt
til at se sig for under Gangen og derved let ta
ber Stedet af Sigte. Man maa under Nærmelsen
til det yderste anstrænge sin Høresands for at er
fare, om Fuglen flyver bort. Se dette vil man
ofte ikke.
Kommen i Skudhold til Træet er dog
dermed ikke Opgaven løst. Man bør da stille
sig saaledes i Skjul, at man sees mindst mulig,
men selv kan se det hele Træ. Har man seet,
hvor Fuglen satte sig i Træet, og. ikke er i Stand til
at opdage den, kan man, om den ikke i Stilhed er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
