Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - V. En Oktoberdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
pene; under smukke og elastiske Bevægelser holde
de sig fast paa den frøfulde Kongel, flagrende
hen til en ny, idet hin løsner og i afbrudte Sat
ser fra Gren til Gren falder til Jorden. Den før
ste Strækning af Skoven har intet Hjærpelænde.
I denne flade, aabne Granmo vil den ikke holde
til. Lidt længer henne og til Siden strækker sig
en Dal med tæt Bevoxning paa Siderne og i Bun
den ; her har Du i tidligere Dage undertiden truf
fet en enlig Hjærpe. Et Par übesvarede Stød i
Piben siger Dig, at Du nu forgjæves vil søge ef
ter den i denne Del af Marken.
Du fortsætter derfor Din Vandring. Solen
er nu kommen over Toppene, og det tynde Rim
forsvinder lidt efter lidt, efterladende en Mangfol
dighed af glitrende Dugperler paa Træernes Grene
og i Markens Lyng. Din Vei fører Dig opover en
svag Hældning med aaben, høistammet Furuskov,
i hvilken der raader en næsten vinterlig Stilhed.
Kun et Par Nøddeskriger flyve forbi ; de sætte sig
i Træerne noget foran Dig for atter ilfærdigen at
fare afsted, skrigende og skraalende som var al
mulig Fare paafærde. Du har vundet op ad Skraa
ningen og staar ved Randen af de store Myr
strækninger, der endnu skille Dig fra Dit Jagtre
vier, og som saa ofte har tvunget Dig til at gjøre en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
