Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - V. En Oktoberdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
lang Omvei. Efter flere Nætters Frost lade de
Dig idag komme tørskoet over.
De foran Dig liggende Aaser, Lier og dybe
Slugter tiltale meget mer Din Skjønhedssands,
end de anspore Din Jægeriver. Høsten har væ
ret mild lige til det Sidste, og Løvtræerne prydes
endnu af sine fleste Blade. Men hvilken Farve
pragt sprede ikke disse over den mørkegrønne
Naaleskovl Snart i Striber, snart i større Felter,
snart paa enkelte Punker, snart i sammenhæn
gende Bølgelinier giver Birkens, Aspens, Rog
nens, Heggens, Almens og Orens mangefarvede
Løv Landskabet en übeskrivelig Ynde. Ingen
Pensel formaar at gjengive dette Billede, der umær
kelig forandres fra Dag til Dag, indtil den første
Sne dækker det med sit hvide Slør.
Du retter Din Gang mod en dyb Slugt, der
strækker sig fra det lille Kjærn i Myrkanten næ
sten ganske op til Aasens Kam. I dens Bund
løber en munter, liden Bæk; den har netop Vand
nok igjen for at kunne smaasnakke med den lille,
rastløse Fossekal, der fra Vasdraget nede i Mar
kerne har gjort et Streiftog op til denne Afkrog.
Den sidder geskjæftig paa en Sten i Vandkanten
og neier og neier, ret ligesom den koketterer med
sit eget Billede i det lille Vandspeil. Store og
smaa Oretræer dække Dalbunden og sprænge sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
