Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - V. En Oktoberdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
ere sparede for næste Aars Hjærpestand i denne
Trakt, lader Du dem i Ro.
Det er nu midt paa Dagen. Oktobersolen
skinner saa varmt i Sydheldet, at Insekterne be
gynde at summe. Du begiver dig op paa den
nærliggende Kolle, opsøger Dig et tørt, sollyst
Sted, hvorfra Du har et fagert Rundskue udover
Omgivelserne, og slaar Dig til Ro. Din Pasgang,
afbrudt af hyppig Stillestaaen, har ikke trættet
Dig det mindste, men ikkedestomindre føler Du
det fulde Behag, naar Du efter endt Maaltid med
en tændt Pibe strækker Dig, saa lang Du er, i den
tørre Lyng og blæser Røgskyerne op mod den
klare Himmel. Du nyder et af de faa Øieblikke
i Livet, da Intet uden Dit eget Sind kan forstyrre
Din Fred, og da Alt forener sig for ogsaa at
bringe dette til Ro.
Dagen er kort, og Solen føles ikke længer
saa varm, [naar Legemet vedvarende befinder sig
i Ro. Du haster fra Dit Hvilested ned i Mar
ken igjen, vandrer over Dalen og hen til de store
Granlier hinsides denne. Du skifter Patron i det
ene Løb; før Du kommer ind i det nye Hjærpe
lænde passerer Du flere Fururabber, hvor en og
anden Storfugl gjerne holder til. Du støder ogsaa
op et Par Røier, dog uden at faa rimeligt Skud
paa nogen af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
