Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - V. En Oktoberdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Det Terrain, Du nu kommer ind i, har et
mer ensfarvet, ensomt og alvorligt Udtryk. Nogen
Rigdom af Hjærper findes i Almindelighed ikke
i disse ensformige og mørke Granlier; blottet
for denne Fugl ere de dog heller ikke. Du læg
ger Din Vei langs det laveste Parti af Lien og
træffer først en gammel Hanhjærpe, som svarer,
men ikke vil komme. Du skræmmer den, ser,
hvor den slaar sig ind, nærmer Dig Træet, gaar
rundt det uden at se Fuglen og vil allerede gaa
videre i den Tro, at den er fløien, da den røber
sig, idet den fra Granlæggen, bag hvilken den saa
vel har dækket sig, tripper udover en hængende
Gren. Denne og nok en solitær Han, der uden
Ophold kommer efter Din Lok, blive dit Bytte.
Du gaar nu længe uden at træffe flere Fugle.
Der raader en næsten høitidelig Stilhed i den
mørke Granskov. Ikke en eneste Sanger er at
høre, og om Du ikke en og anden Gang gjen
nem de vigende Aabninger mellem Trægrup
perne saa et Glimt af den fjerne Bygd, kunde
Du tro Dig hensat i et fuldkomment Øde. Sidst
paa i Lien, just som Hjærpelændet ophører, fin
der Du endnu et Par. De have sandsynligvis alle
rede flyttet sammen til Vinteren. Men Du forstaar
snart, at Du ikke er Førstemand efter dem. De
komme ikke efter Din Lok, og Du maa skræmme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
