Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjeldørreten - Ved Elven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
op af, og næsten ligesaa hyppig, at Fisken bli
ver tilbage i Våndet.
Er Stangen god, skal dens Elasticitet fange
Fisken og holde den fast. Man maa dog altid,
naar det er lyst nok dertil, holde Øie med Fluerne,
hvad lettest sker ved at følge den øverste Ophæn
ger med Blikket. Idet Fisken faar Krogen i Mun
den, forplanter den derved frembragte Stramning
af Snøret sig strax til Stangens Spids ; denne bøier
sig, springer tilbage, og Krogens Agnor presses
gjennem Fiskens Kjød. Den øvede Fisker kan
da bistaa Stangen ved svagt at forøge dens Be
vægelse; den Uøvede bør helst lade dette va^re,
eftersom han i Regelen ikke vil være lemfældig
nok. Snellen maa have netop den Haardhed i
Fjæren, der i Forbindelse med Snørets Friktion
holder igjen, naar Fisken ikke er større, end at
den vippes op, og overvindes, om det modsatte
er Tilfældet. Er dette Forhold tilstede, maa imid
lertid derfor ikke noget stærkt Ryk gjøres; thi et
saadant virker, om Krogen er kommen i Fisken,
først paa denne og dernæst paa Snellen. Men en
saa fin Krog, som den, man bruger til Flue, har
intet stærkt Tag, naar den ikke netop har sat sig
fast indenfor et Ben eller en Sene i Fiskens Hoved ;
der skal som oftest lidet til for at sprænge Hol
det. I en overveiende Flerhed af de Tilfælde, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
