Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjeldørreten - Ved Elven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
uøvede Fiskere ved haardhændte Ryk gaa Glip
af Ørreten, har dette ikke sin Grund i, at den
har revet sig selv løs. Aarsagen er, at Krogens
Hold paa denne Maade bliver sprængt ved Fiske
rens Übehændighed, Naar Fisken er kommen paa
Fluen, skulde man derfor være meget varsom med
den Kraft, man udvikler, og se Fisken vel op af
Våndet, før den vippende Bevægelse foretages.
Er Fisken saa stor, at Stangen ikke taaler at
vippe den, men for liden til at gaa med Snellen,
drager man den til Bredden; man ser til at faa
dens Hoved op af Våndet, thi derved taber Fisken
det meste af sin Kraft. Har man faaet Fisken
ind til Bredden og ikke vil uleilige sig med at
bruge Hov til den, kan man med et svagt Ryk
med Stangspidsen bringe den paa det Tørre.
Er Fisken saa stor, at den gaar med Snellen, maa
man ikke glemme at bringe Stangen i en mod
den Linie, der fører fra Fiskeren ned til Fisken,
mer end retvinklet Stilling, saa Stangspidsen spil
ler. Idet Fisken anstrænger sig for at slippe
løs, opstaar altid en Udvidelse af det Hul, som
Krogen har gjort; slakker derfor Snøret af,
vil Fisken have lettere for ved et Sprang at
slåa sig af. — Den Smerte, Fisken føler ved
Krogens Indtrængen i Kjødet, er neppe stor,
naar kun ikke Tungen saares. Denne maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
