Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjeldørreten - Paa Vandet - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
lider langt ud paa Aftenen, og Mørket lidt efter
lidt indtræder, vil man derfor som Regel under
saadanne Omstændigheder kunne paaregne syn
derlig Fangst. Blæser det, er Vindens Beskaffen
hed og Retning af væsentlig Betydning. Kold
Vind er daarligt Fiskeveir, hvorfor i de fleste af
vore Ferskvande nordlige Vinde ere ugunstige, syd
lige derimod heldige. Er Vinden saa stærk, at
den gaar over til Kuling eller Storm, saa Søen topper,
er den ogsaa hinderlig for Fluefiske, hvor bekvem
den forøvrigt kan være. Dels ser ikke Fisken godt
nok, dels vil den nødig i saa stærk Bølgegang
holde sig ved Vandets Overflade. Saa svag Vind,
at den netop kruser Vandfladen, er atter for lidet
for Fluefiske i Vande, hvor den er meget sky,
fordi den fremdeles ser for godt. I denne Hen
seende kan forøvrigt stor Forskjel være tilstede
mellem endog ikke synderlig langt adskilte Ind
søer. Slugfisket paavirkes mindre af Ulemperne
ved for stærk eller for svag Vind.
Skodde er hinderlig for godt Fluefiske,
naar den ganske dækker Horizonten. I
mange Vande vil Ørreten heller ikke slåa efter
Fluen, naar større Skoddedotter leire sig rundt
Aaserne eller Fjeldene omkring Våndet. Slugfisket
paavirkes mindre af Taagen.
I enkelte Vande er passende Søndenvindsbris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
