Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjeldørreten - Paa Vandet - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
med klart Solskin godt Veir for Fluefiske.
Men i de allerfleste er en saadan Bris med over
skyet Himmel uden Skodde det bedste Veir. Regn
kan gjerne komme med, naar Nedbøren blot ikke
har været for rig iforveien. I denne Forbindelse
falder det hensigtsmæssigt at omhandle Vand
standen. Denne har større Indflydelse end alle
de forannævnte Omstændigheder paa Udbytte med
hvilketsomhelst Krogredskab. Ophører det længe
at regne, saa Våndet synker betydelig under sin
Normalstand, og Bække og Elve nærme sig til
at rinde tørre, er det i de fleste Vande ligesom
Ørreten er kommen ganske ud af sine sædvanlige
Folder. Den søger til Dybet, bliver træg, og de
bedste Lækkerbidskener formåa ikke at lokke den
op til Vandfladen, selv om den staar paa grundt
Vand. Forfatteren kan ikke forklare sig dette ander
ledes, end at den overmætter sig med Fluer og
Myg. Længe vedvarende tørt Veir midtsommers
medfører hos os godtsom altid stærk Varme og
en rig Udvikling af allehaande Insekter. Man
kan til sine Tider under saadanne Forhold se
Vandfladen ligesom oversaaet med levende og døde
Myg. At Aarsagen er Overmættelse af en enkelt
Slags Føde, synes ogsaa et andet Mærke at tyde
hen paa. Den samme Ørret, der da ikke er at
formåa til at bide paa Flue, kan tåge Slugen ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
