- Project Runeberg -  Billeder fra livet i en skotsk Præstegaard /
159

(1878) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159
ingen? Og saa videre, indtil mine Kinder brendte af
Skam og Harme. Vel, hun vilde torspge det for en
Maaned vilde jeg samtykke heri? Ja. For en Uge?
O, det var endnu bedre. Og saa havde jeg da faaet
mine to Mste Elever. Da jeg om Aftenen fortalte det
i Skolehuset, var der liden Gloede over det. Sandt
at sige, var jeg selv skrekkelig nedtrykt og mismodig.
Det var ved denne Leilighed, at jeg f>rst lagde Moerke
til Skolemesterens dybe Finfvlelfe. I Almindelighed
behandle Menneskene, endog gode Mennesker, os efter
vore Omstendigheder; dersom man er heldig, med Ag
telse, i modsat Tilfelde idetmindste med en Tilbpielig
hed til moralske Forelæsninger i Tale og Vesen, som
bringer En til at fryse ligesom i den kolde Wenvino
paa en klar Foraarsdag. En uverdig eller taabelig
Mand i Sognet egter en rig Kvinde. Vieblikkelig bli
ver han en meget „brav Mand,", medens den gud
frygtige Mand, som efter Guds alvise og naadige For
syn maa kjempe med Fattigdom og Wd, bliver et Maal,
som enhver skarp Tunge tager Sigte paa. Gud alene,
som kjender alle Ting, er den, hos hvem i Ordets san
deste Betydning „ikke er Persons Anseelse", men ak,
at vi maatte faa Naade til bedre at forståa vor vel
signede Herres Formaning: „Dammer en retferdig
Dom" (Joh. 7, 24). Nu var Mr. Meiklehams Op
førsel netop modsat almindelige Folks. Jo daarligere
det gik mig, og jo mere jeg, saa at sige, blev seet ned
paa, desto mere erbpdig blev han i sin HMghed.
Hin Aften, fijmt han i sin piensynlige Sindsbevegelse
ofte greb til Snusdaasen, slap han den dog atter og
atter, saa at tilsidft hans Moders engstelige, forstende
Blik vakte mm Opmerksomhed. Jeg havde en Melse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:17:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skprasteg/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free