Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
hans Beslutning var kaldte?" En Ting syntes jeg at
voere vis paa jeg var ikke blandt de Kaldte. Var
det maaste hans „Beslutning", at jeg skulde forblive
udenfor? I hin strcekkelige Time faldt et stort Merkes
Rcedsel over mig. Der syntes at gabe en Afgrund ved
mine Fedder, fuld af det forteste, tykkeste Merke. Der
som det var saa, da var ikke en Straale af Haab til
bage, da var Alt forbi baade for Tid og Evighed!
Stormen jog henover Heden og Trceets visnede, negne,
brudte Stamme beiede sig, vaklede og knagede i Vin
den. Kun En kunde hjcelpe mig. Men vilde han
hjcelpe mig eller hore mig? Tilsidst var det,
som jeg var falden isevn, eller Trcethed og Svaghed
havde berevet mig Bevidstheden om Alt omkring mig.
Jeg var ganske viljeles, jeg havde hverken Syner eller
Dremme, men det ene Skriftsted efter det andet kom
for min Sjcel. Ferst kom dette: „Loven blev grven
ved Moses, Naaden og Sandheden er bleven til ved
lesum Kristum", derpaa mange lignende. De syntes,
saa at sige, at stille Stormen og lette Luften, men de
bragte mig ingen virkelig Treft. Endelig herte jeg
det: „Mennefkens Sen er kommen for at sege og
frelfe det Fortabte". O, hvor mit Hjerte bankede ved
disse Ord! Og dog var der i dem ikke Noget, som
jeg kunde gribe fat i, fer jeg kom til de sidste Ord :
„det Fortabte". Dette var den Snor, hvormed jeg
bandt Evangeliet fast til min egen Sjcel. Visselig var
jeg fortabt. — Jeg klyngede mig fast til dette Ord. Det
syntes, som om „Ordet „fortabt" leflede mig -med sig
op til Himmelen til den „Mennestens Sen", som var
kommen for at „fege og frelse" netop de „Fortabte".
De Fortabte og Alle, hvem det Ord indbefattede, ud
gjorde en Del af dem, som havde Ret til at gribe den
velsignende Frelser. Og nu syntes Alt saa forandret.
Jeg var atter ganske vaagen og kastede mig ned paa
mine Knce. Jeg kunde ikke sige meget, jeg kunde blot
atter og atter gjentage Ord som disse som Omkvcedet
paa min Ben: „Herre, jeg tror, hjcrlv du min Vantro".
„Om han end slaar mig ihjel, skulde jeg dog ikke haabe;"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
