Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som d’ Aubert, Macé. Uægte er de Falsen. I
revolutionstiden kom der enkelte emigranter hit op og
bidrog til at sprede franske slægter her i landet.
England har i meget ringe utstrækning indvirket
paa vore navneskikke. Der er vistnok i tidens løp
indvandret mange engelske og især skotske familier
i vort land som den skotske eller italienske
adelsmand Aksel Mouat i Søndhordland, familien With,
familien Collin og familien Collet med mange flere.
Disse familier er gaaet helt op i vort folk og maa
nu nærmest betragtes som norske. Enkelte engelske
slægtsnavne er herved kommet ind; men det er det
hele.
Danmark har naturligvis baade paa grund av
beliggenheten og samfærdselen, men især paa grund
av den politiske forbindelse, hvori vi stod til det,
øvet en sterk indflydelse paa vore navneskikke.
Det var særlig over Danmark, at vi mottok
paavirkningen fra Tyskland og tyske eller halvtyske
embedsmænd, især militære. Men Danmark har
ogsaa direkte øvet en stor indflydelse paa os, og vi
fulgte lydig i dets kjølvand. En mængde danske
embedsmænd, adelige og uadelige, kom op til os
og er blit stamfædre til store slægter. Herom er
der ovenfor givet nærmere oplysninger. Danmarks
navneskikke avveg tildels noget fra vore. De
anvendte meget almindelig farsnavnet som tillægsord.
Stedsnavne anvendtes mest av adelige som
betegnelse for det gods, hvortil de skrev sig.
Gaardsnavne bruktes derimot litet eller ikke, formentlig
fordi Danmark paa den tid ikke hadde nogen
egentlig gaardbrukerstand, og ingen selvstændige gaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
