Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
utenfor laa landsbyens marker, som var delt mellem
indbyggerne, eller som de brukte i fællesskap. Dette
er den saakaldte landsbybebyggelse, som var den
almindelige i den største del av Tyskland, i
Danmark og i Skaane. Derimot har der aldrig været
landsbybebyggelse i Norge, men kun bebyggelse i
gaarde. Nordmændene nedsatte sig enkeltvis, ikke
i klynger. Hver mand tog sig jord til odel, og han
var fra først av eneeier. Alle gaarde i vort land
har oprindelig været kun et bruk. Senere er de
blit delt i mange bruk, og ofte ser det ut for en
flygtig betragtning, som om en større gaard med
mange brukere utgjorde en landsby. Men det beror
paa en misforstaaelse, naar man har antat disse
gaarde for at være en landsby.
Senere i tiden blev alle danske bønder ufrie
lei-lændinger, som tilhørte adelsmanden eller godseieren
som hans livegne. De eiet ingen jord. og der var
ingen gaardbrukerstand her som i Norge, som sat
paa sine gaarde. Derfor kunde man i Danmark
ikke tage navn av en gaard, men vei av en landsby,
og vi har derfor mange slægtsnavne ogsaa i Norge,
som stammer fra danske landsbyer. Imidlertid
kunde det kun bli et forsvindende faatal av folket,
som kunde opta landsbyens navn, blandt andet fordi
de ikke eiet noget av landsbyens jord; de var i
virkeligheten kun stavnsbundne trælle.
Det var saaledes ganske naturlig, at naar der
opstod en slægt av byborgere eller lignende, som
var utsprunget av bondeæt, saa hadde den i regelen
ingen anden vei at gaa end at benytte farsnavnet
som slægtsnavn, naar den vilde skape sig slægts-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
