Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
navn. Derfor blev der en saa umaatelig mængde
av navne som Olsen, Jensen, Pedersen, Larsen
o. s. v. i Danmark, og de spredtes ogsaa utover
vort land.
Naturligvis var man hos os straks færdig til at
ta efter. Danmark var jo storebror, og alt hvad
han gjorde, var fint og fornemt i lillebrors øine og
maatte straks efterlignes.
Nu hadde vi vistnok begyndt ogsaa hos os at
benytte farsnavnet som slægtsnavn; men det skedde
da helst i norsk form, som er son eller son. Som
vi ovenfor har seet i de navne, som der er anført,
brukte de gamle nordmænd altid formen son:
Haakon Haakonson, Bjarne Erlandsson, og alle føier
vei umiddelbart hvilken sterk norsk klang der ligger
i en sadan form. Den dag idag siger man i vore
landsbygder, ihvert fald i dem, hvor tungemaalet
har holdt sig uforvansket son og i sammensætning
likesaa —son. Danskerne derimot brukte søn, som
deres uttale forandret til sen. Alle danske
slægtsnavne, som var avledet av farsnavn, blev saaledes
navne paa sen, som vi betegner dem. De er
karakteristiske for den danske tunge og det danske folk,
og i virkeligheten avspeiler hele forskjellen i de to
tungemaal sig i de to former: Haakonson og
Haagensen eller Hagensen.
Men selv om vi vil bortse fra denne rent nationale
følelse, som vil gjøre sig gjældende her, saa er der
andre rent praktiske hensyn, som maa gjøre, at vi
nødig vil bruke —sen navne, i hvert fald, naar talen
er om at danne nye slægtsnavne. Med hensyn til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
