Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
saavel til Fruen som til Svogeren. Påkom var nu
bleven Godseier. Han pløjede og saaede siu egen
Jord, slog Hø paa sin egen Jord, huggede Gjærde-
staver paa sin egen Jord og græssede sit Kvæg paa
sin egen Jord. Naar han kommer ud i Marken for
at pløje denne Jord, som tilhører ham „i evig Arv
og Eje" eller for at se til Engen eller hvorledes
Kornet staar, er der ingen Ende paa hans Glæde.
Det forekommer ham, som om baade Græsset og
Blomsterne er af en ganske anden Art end dem,
der før har vokset her. Naar han forhen var
kommen forbi sine Jorder, havde de forekommet
ham ganske som alle andre Jorder, hverken værre
eller bedre: men nu var det noget ganske andet!
III.
Påkom var nu tilfreds og alting gik godt, naar
man undtager, at Naboens Kvæg tit gjorde ham
Skade i Mark og Eng. Han foreholdt Vedkommende
det i al Venskabelighed; men det hjalp ikke noget.
I Begyndelsen bar han over med det og nøjedes
med at jage Kvæget ud, da han nødig vilde søge
Rettergang; men tilsidst blev det ham dog for
broget, saa han indgav en Klage i Sogneraadet
over det. Skjøndt han meget godt vidste, at Grun-
den til denne Uorden skrev sig fra Mangel paa
Plads, da Bønderne jo ikke med Vilje jog Kvæget
ind paa hans Marker, saa tænkte han dog, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
