Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
man heller ikke kunde blive ved med at lade det
gaa paa den Maade, til de havde faaet fordærvet
ham alt hans Korn og Græs, ligesom han ogsaa
mente, at en lille Lære aldrig kunde skade.
Bønderne viste sig dog ikke meget -villige til at
tage efter Læren, og da et Par af Pakoms Naboer
vare blevne straffede i Følge hans Klager, begyndte
saa vel de som alle de andre at bære Nag til ham
og kunde nu undertiden med Forsæt jage Kvæget
ind paa hans Marker. En Nat havde der endogsaa
været nogen inde i Skoven hos ham og fældet en
halv Snes Lindetræer. Nej, det var dog for galt,
tænkte han. Hvis han blot kunde udfinde, hvem
der havde gjort det, saa skulde den Kæltring nok
faa Løn som forskyldt. Efter at have tænkt længe
frem og tilbage, blev han enig med sig selv om,
at den skyldige ikke kunde være nogen anden end
Semjon og gik hen i dennes Gaard for at se, om
han ikke kunde finde Beviser for sin Mistanke. Han
fandt imidlertid ikke noget, og det eneste han op-
naaede var, at han og Semjon skældte hinanden
Huden fuld. Det bestyrkede kun Påkom endnu
mere i hans Mistanke, saa han indgav en Klage
over Semjon. Parterne kom for Retten; men
Semjon blev frikjendt, da der ingen Beviser forelaa
imod ham. Hvad Påkom ikke havde været vred
før, saa blev han det nu. Det gik saa vidt, at
han lagde sig ud baade med Landsbyens ældste
og alle de Edsvorne. „I holder jo med Tyven,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
