Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 SMAAPIGERNES BOG.
tilbage mod trappen. Hun kunde saavidt klore sig fast for at
holde sig oppe derude — nei, det var nok ikke andet at
gjøre end at stirre ud i mørket og lytte i angst til stormen,
som øged og øged, slig at hun ikke kunde holde sig opreist.
«Kjære Fruamor — naa maa du kjem ind og ikke staa der
og blæs bort, det er da it saa farligt heller,» det var Matit,
som stak hovedet ud og vilde trøste mor.
Ja, den natten glemmer nok mor aldrig. Da far ud paa
morgenen kom hjem, saa lo han bare, og sa at det var slet
ikke saa værst, ikke spor af fare, det værste var bare at de
ingenting kunde se.
Men skydsfolkene de sa noget, da mor spurgte dem:
«Jau, han va ret styg — og baaten var saa urimelig liten —
me trudde mest me it sku klar han utpaa fjorden her ei von
— men saa bar han naa af da — ja det var inga moro
maa vite —»
Folk heroppe siger altid az om veiret, men Zz om
solen og om øvrigheden. Den er altid af hunkjøn, endda den
som bekjendt bestaar af bare mandfolk.
Naar sorenskriveren og fogden og de andre øvrigheds-
personer er herinde paa tinget, saa heder det: «Ja noe øvrig-
heita kommet, ho e no indpaa næsset.»’
En anden gang far var borte, blev det en forrygende
storm før han kom hjem. Og slig kulde!
Uraad er det at være inde i stuerne da, det nytter ikke
at faa det varmt, da holder vi helst til i det lille kjøkkenet
og spisestuen, som ligger unda veiret.
Mor var saa angst, saa angst — men skulde prøve at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
