Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ST. HANS KVELD. 129
g baaden i fjæren under stor jubel. Ja, det var en besvær-
lig landstigning.
Men saa deiligt som her var! Mod nord laa himlen
tindrende klar i et skjær af violet og guld — solen stod
netop nu bagom Tennæsfjeldet — men kasted sin straaleglans
rundt omkring som en glorie paa alle de høie snetjeldene.
Allesammen jubled og skreg over sig af fryd over den stor-
artede udsigt. Ja, man kunde ikke tænke sig noget vidunder-
ligere, hele landskabet — sjøen og fjeldene faar et ganske
andet nyt udseende, naar solen staar ret i nord — skygger
og lys skiftes og brydes saa ganske anderledes end om
dagen, og selv solens lys faar et eget mildt og dæmpet skjær,
som den aldrig har om dagen. Oppe paa bakken laa Ragn-
hilds pene hus og lyste saa rødt i solglansen. Alle sad da
og pusted ud paa bakken, mens mor gik ind og hilste paa
Ragnhild.
Jo da, vi skulde faa koge kaffe og stelle os der som vi
vilde, men desværre — rømmegrøden blev det nok ikke
noget af, for Ragnhild havde netop kjærnet smør af rømmen
for at sende til «Farasfolket» som laa paa fisket «utmed havet».
Ja, ja — det var ikke noget at gjøre med det! Lidt
lange i ansigtet blev jo de fleste — men mor trøsted med
alt det gode vi havde i kurven — baade franskbrød og jule-
kage — saa vi skulde nok ikke lide nogen nød for det.
Mens vi sidder udpaa bakken og snakker om dette, hører
vi en begynde og raabe, og da vi vender os opover, staar
Ragnhild i døren — raaber og peger indover fjæren mod
Nordkjosen. Hvad i al verden var det som stod paa? Hun
9 — Smaapigernes bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
