Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 SMAAPIGERNES BOG.
3
saa saa rent overrasket ud — og da vi skal se indover
mod Kjosen — du verden, hvad var det? — Det var jo som
hele fjæren begyndte at leve og kom gaaende imod os!
Sandelig var det ikke en stor renflok som kom — og
Å
vi som netop havde siddet i baaden og undres paa om de
første renerne var kommet fra Sverige endda, og hvor for-
færdelig morsomt det skulde være at faa se en stor flok —
for det havde hverken smaapigerne eller Lillegut seet før.
Nei, dette var da storartet heldigt! Aa, for moro! Det
var jo rent som bestilt for anledningen — ja, det kan hænde
vi kom paa benene i en fart og nedover mod fjæren. Nei,
nei, for en stor flok — ja, flere hundrede var det sikkert.
Nu hørte vi lyden af dem — en liden stans blev det
borte ved baaden vor, som de maatte snuse lidt paa alle-
sammen, men snart kom hunden og jaged dem videre.
I spidsen for flokken kom en ung finnegut i sin maleriske
dragt og leied en kløvren, som bærer provianten. Saa kom
hele flokken og hundene — og en mand til. kfterhvert
som han kom nærmere, synes vi at drage kjendsel paa ham,
jamen var det ikke? — Jo, virkelig var det ikke vor gode
ven %o-Morten, som ifjor var hos far med gutten sin og fik
ham opereret. Dette maa jeg fortælle lidt om først.
Ifjor kom der en hel finnefamilie op til doktorgaarden
spurgte efter «han sjøl».
og
Jo da — han var hjemme.
Det var en meget pen fin; konen hans og en datter og
en søn — og naturligvis havde de en sort liden finnehund
med sig. Det var en sjelden pen og hyggelig familie —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
