- Project Runeberg -  Smaastykker /
102

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102
ger feil, Anders; jeg angrer .." „Gaa Baard, eller Gud
naade baade dig og mig!" Baard gik ogsaa et Par Skridt
tilbage; med dirrende Stemme spurgte han: „Vil du have
Uhret, stal du faa det." „Gaa, Baard!" streg den anden,
og Baard vilde ikke vente, men gik.
Men med Baard var det gaaet saadan til. Saasnart
han Horte, at Broderen led ondt, toede Hjertet op, men
Stoltheden holdt igjen. Han fik Trang til at soge Kirken,
og der tog han gode Forscetter, men han orkede dem ikke
frem. Ofte kom han saa langt, at han kunde se Huset,
men snart kom en ud af Doren, snart var der en frem
med, snart stod Anders ude og huggede Ved, saa der var
altid noget i Veien. Men en Ssndag ud paa Vinteren
var han atter i Kirke, og da var Anders der ogsaa. Baard
saa ham; han var bleven bleg og mager, de samme Klcrder
bar han som for, da de var sammen, men nu var de gamle
og lappede. Under Prcrkenen saa han op paa Prcesten, og
Baard syntes, han var god og blid, huskede deres Barne
aar, og hvilken god Gut han var. Baard selv gik til Al
ters den Dagen, og han gjorde sin Gud det hoitidelige
Loste, at han skulde forlige sig med sin Broder, der maatte
komme, hvad der vilde. Dette Forscrt gik gjennem hans
Sjcel, i det samme han drak Vinen, og da han reiste sig,
vilde han gaa lige bort til ham og scrtte sig hos ham; men
der sad nogen i Veien, og Broderen saa ikke op. Efter
Prcrkenen var der ogsaa noget i Veien, der var formange
Folk, Konen gik ved Siden af ham, og hende kjcndte han
ikke; han tcrnkte, det var bedst at gaa hjem til ham selv og
tale alvorligt med ham. Da Kvelden kom, gjorde han
det. Han gik lige hen til Stuedoren og lyttede, men da
Horte han sit Navn ncrvne; det var af Konen. „Han gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free