Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte Raintef.
Da Dyvind den folgende Morgen slog Vinene op, var
det fra en lang, kvcegende Sovn og lykkelige Dromme. Ma
rit havde lagt paa Berget og kastet Lov ncdpaa ham, han
havde taget imod og kastet op igjen, det var gaaet op og
ned i tusinde Farver og Figurer, Solen stod paa, og hele
Berget glimrede opunder. Idet han vaagnede, saa han
sig om forat finde alt igjen, da huskede han Gaarsdagen,
og den samme stikkende, snare Smerte i Brystet begyndte
strar. Denne bliver jeg nok aldrig mere kvit, tcrnkte han
og folte en Slaphed, som faldt hele Fremtiden fra ham.
„Nu har du sovet lcrnge", sagde Moderen, hun sad
ved Siden og spandt. „Op nu og spis; din Fader er alt
i Skogen og fcrlder Ved." Det var som denne Stemme
hjalp ham; han stod op med lidt mere Mod. Moderen
huskede nok sin egen Dandsetid; thi hun sad og trallede til
Rokken, medens han klcrdte sig og spiste; derfor maatte
han reise sig fra Bordet og gaa til Vinduet; den sam
me Tyngsel og Ulyst lagde sig over ham, han maatte
tage sig sammen og tcrnke paa Arbeide. Veiret var staaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
