Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1911
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
skrive deres Handlinger af de saakaldte syndikalistiske
Elementer, som paa nogen Maade lade sig bestemme af
Arbejdsgivernes tilfældige Holdning eller deres Lyst til i en given
Situation, naar Vilkaarene synes mest gunstige for dem, at
paaføre Fagforeningerne Krig. Fagforeningernes Opgave er
at skaffe Arbejderne økonomisk Fremgang, og dette kan
naturligvis kun ske paa Bekostning af Overklassen.
Fagforeningernes Formaal maa det bl. a. ogsaa være i nogen Grad
at nivellere Forholdene saaledes, at der paa den ene Side
bliver liden eller ingen Fattigdom, selvom dette paa den
anden Side bringer de store Formuer nedad i Størrelse som i
Antal, og samtidig maa vi til enhver Tid søge at skabe
den fornødne Modvægt imod Tidens Trustdannelser, der ad
de kendte særlige Veje saa ofte truer med at pumpe den store
Befolkning til Fordel for en snævrere Kreds.
Men de svenske Fagforeninger havde altsaa for en Gangs
Skyld brudt med den gamle Teori: at Arbejdernes bedste
Vaaben ligger i den begrænsede Arbejdsstandsning, medens
Arbejdsgivernes til en vis Grad ligger i den udvidede
Arbejdsstandsning ; de forsøgte nu at bevise, at den mest udvidede
Arbejdsstandsning, Generalstrejken eller Storstrejken, ogsaa af
Arbejderne kan betragtes som et Kampvaaben. Det er heller
ikke utænkeligt, at Massestrejken med Begrænsning og klog
Tilrettelæggelse kan anvendes som Kampmiddel af
Arbejderne. At anvende Generalstrejken som øjeblikkeligt Middel
til at forbedre Arbejdernes Kaar, vil derimod som Regel vise
sig at være ganske forfejlet, og der kan ikke advares stærkt
nok imod Troen herpaa. Man risikerer mest af alt dermed
kun at give Arbejderklassens Modstandere Spillet i Hænde.
Dette er ingenlunde nogen ny Teori; den er forlængst slaaet
fast af den tyske Fagforeningsbevægelse, der, som bekendt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
