318 ingensinde har forsøgt at praktisere Generalarbejdsstandsning, men paa Cølnerkongressen i 1905 udtalte sig derimod. Ved Bedømmelse af Situationen i Foraaret 1911 maa man ogsaa regne med, at da vi Aaret i Forvejen havde sluttet en 5-aarig Overenskomst, var hverken Jernindustriens Arbejdsgivere eller Arbejdere interesserede i at faa Konflikt, men derimod i at faa Lov til at arbejde og udnytte de stigende Konjunkturer. Alt i alt maatte vi fra vor Side være imod, at der etableredes en Storkamp, hvis Følger var uberegnelige. Dette Standpunkt kom da ogsaa under den hele Situation stærkt til Orde gennem Forbundets Formand, som deltog i alle de vanskelige Forhandlinger mellem Hovedorganisationerne. Naar dertil kommer, at Arbejdsmændenes ledende Mænd som sædvanlig havde sat sure Miner op, da vort Forbund med Tilslutning af Dansk Formerforbund sluttede ny Overenskomst og derved gjorde sig uafhængig af Arbejdsmændenes eventuelle Planer, saa forstaar man den ret nær-gaaende Kritik, der paa det daværende Tidspunkt jævnlig rettedes imod Dansk Smede og Maskinarbejder Forbund, specielt dets Formand. Den hele Situation afklaredes dog, efter at De samvirkende Fagforbunds Generalforsamling, som fandt Sted i Dagene fra den 25. til 28. April, i fuld Enstemmighed havde besluttet at søge Konflikten bilagt paa det foreliggende Grundlag. Efter en Række Vanskeligheder med Blikkenslagernes Organisation, som stod udenfor De samvirkende Fagforbund, sluttedes der endelig Forlig, og Lock-outen aflystes den 25. April. Den 1. Januar 1911 fratraadte Otto Smith sin Stilling som Formand for Københavns Afdeling I, hvilken Post han havde beklædt fra den 28. Maj 1900. Smith var nu blevet Sekretær i De samvirkende Fagforbund. Hans Afløser blev