Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Del: Mindeord om J. A. Hansen og et Bidrag fra Johs. Kjærbøl - 1. J. A. Hansen (A. Johansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
fatteisen af, at den skulde føres igennem til et bestemt
Resultat, saa var de, der stod imod, ikke godt stillede, for
han slap ikke Sagen, saalænge han havde en Mulighed
for at kæmpe for den, og gik Afgørelsen ham imod, var
det sjældent, at Modparten fik nogen Glæde af Sejren,
fordi denne stadig blev stillet overfor de Kendsgerninger,
hvorpaa J. A. Hansen havde bygget sit Angreb eller
Forsvar. Paa samme Maade gik det, hvor Krav efter hans
Mening skød over Maalet. Han kunde da, selv om han stod
næsten alene i sin Opfattelse, sætte denne ind med en
Energi og Udholdenhed, saa at det saa godt som altid
lykkedes ham at forene Villierne i den af ham anviste
Retning, som saa til Gengæld ogsaa som oftest gav i hvert
Fald en Del af de ønskede Fordele.
J. A. Hansen havde en sjælden Evne til at finde sit
Standpunkt i en Sag. Ubeslutsomhed var for ham ganske
ukendt, og det var denne Evne i Forbindelse med hans
omfattende Kendskab til det pulserende Samfundsliv, som
gjorde ham til en søgt og skattet Medarbejder, saavel der,
hvor Arbejderne stævner sammen til Raadslagning i
Ind-og Udland, som der, hvor Samfundets almindelige
Anliggender tilrettelægges og bringes til Udførelse. At dette
krævede sin Tid, vil alle forstaa, men J. A. Hansens
Arbejdsdag var ogsaa lang, og han forstod tillige at tage
andres Arbejde i sin Tjeneste og knytte dem til de Sager,
hvormed han tumlede. Hans Indsats i det offentlige Liv og
den Indflydelse, som dette gav ham, betød, at alle Døre stod
ham aabne, og at Ønsker fra hans Side om at faa en Sag
fremmet var vanskelige at sidde overhørig. Naar dertil
kom den ham egne Ro og Sindighed i sin
Fremstillingsform, som altid gjorde det let for Modparten i en Sag at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>