Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Del: Mindeord om J. A. Hansen og et Bidrag fra Johs. Kjærbøl - 1. J. A. Hansen (A. Johansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
forhandle med ham, saa forstaar man lettere, hvorfor en
Sag i hans Haand maatte have Muligheder for et
Resultat der, hvor andre forlængst havde givet op.
Blandt Repræsentanterne for vore udenlandske
Broder-organisationer var J. A. Hansen ikke alene en kendt og
agtet Skikkelse, men ogsaa en Repræsentant, der skabte
Sympati for vor i det Forhold lille Organisation. Fra
omtrent den første Dag, han var Formand, og i Anledning
af Lockouten i 1899 maatte paakalde vore tyske Kollegers
Hjælp, var hans Bestræbelser rettede mod en Fæstelse og
Udvikling af Metalarbejdernes Internationale. Gennem
sin Deltagelse i udenlandske Kongresser, ved at drage de
udenlandske Metalarbejderorganisationers
Repræsentanter til vore egne Kongresser, og ved under disse
Sammenkomster at knytte Forbindelserne mellem
Organisationerne fastere og fastere ydede han et vægtigt Bidrag til
det Resultat, der nu er naaet, hvor Metalarbejderne i
næsten hele Europa staar som en fast sammentømret
Organisation. At Traadene i denne Organisation under
Verdenskrigen, hvor de almindelige Forbindelser var
afbrudte, førtes over Dansk Smede- og
Maskinarbejderforbunds Kontor, var ikke alene bygget paa den
Omstændighed, at Danmark var et neutralt Land, men i nok saa
høj Grad paa det nære Kendskab og den Tillid, som man
indenfor Metalarbejdernes Organisationer havde til J. A.
Hansens Person og Arbejdsevne. At den internationale
Organisation saa hurtigt efter Krigen, som Tilfældet var,
kom ind i sine gamle Folder, at, som Tyskeren Dissmann
sagde ved vor Formands Jordefærd, Englændere,
Fransk-mænd og Belgiere kunde samles paany i godt
Kammeratskab med Tyskere og Østrigere, skyldtes helt og fuldt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
