D. den danske forfatter, valgmenighedspræst Fr. Nygård, har udgivet et fyldigt mindeskrift om Frederik Sneedorff, affattet med kyndighed og fin forståelse, kunde man her indskrænke sig til at henvise til dette interessante arbeide, der udkom i Kjøbenhavn 1893. Men nærværende udgiver tror dog at burde forudskikke en kort oversigt over Fred. Sneedorffs sidste udenlandsreise, der varede fra 1. mai 1791 til hans død d. 15. juni 1792, altså i 13%, måned — en reise, under hvilken han i høi grad berigede sine historiske/og statistiske kundskaber med det lyse håb for øie, at disse efter hans hjemkomst måtte komme hans landsmænd tilgode. Frederik Sneedorff føðtes d. 1. septr. 1760. Han var søn af historikeren, professor Jens S. Sneedorff, og dennes hustru, den kundkabsrige og karakterfaste Øllegaard Vilhelmine, født de Thestrup. Han tog den filologiske magistergrad 1786 og blev professor i historie ved Kjøbenhavns universitet 1788. Som ledsager — han protesterede mod benævnelsen hovmester — for 3 unge danske herrer: von der Lühe, Flindt og v. Qualen, af hvilke den sidste stødte til i Hamburg, begav Sneedorff sig våren 1791 på den udenlandsreise, som han havde længtet såmeget efter, men hvorfra det ikke blev ham forundt at komme tilbage til det elskede hjem. Fra denne rejse stammer de her meddelte breve. Den 1. mai 1791 forlod han Kjøbenhavn. I nærheden af Kiel besøgte Sneedorff grev Holck på Bordesholm, hvor han traf to af sine vordende reisefæller, v. d. Lühe og Flindt, og hvor han lovede fra Hamburg også at medtage grevens søstersøn, v. Qualen, på den forestående reise. Den 5. mai kom han til Hamburg, d. 14. mai til Berlin, hvor han bl. andre omgikkes med den lærde minister grev Hertzberg, med Rhode, Büshing, v. Carmer og flere. Fra Berlin reiste han over Torgau og Zwickau til Dresden og Leipsig, kom i begyndelsen af juli til Gotha, beså opdragelsesanstalten i Schnephenthal, besøgte sine forrige lærere i Gøttingen og drog derfra over Frankfurt am Main til Mainz, hvor han traf de lærde professorer Dorsch og Blau. Sidst i Juli kom Sneedorff til Heidelberg; den 5. august kom han over den schweitsiske grænse, tog til Zürich og Basel, var 16 dage i Bern, hvor han kom i den Ħallerske familie. Derpå beså han Biel, tog til Genf, besøgte Reverdil i Nyon, filosofen Bonnet og den berømte statsminister og financier Necker i Genthoud. I slutningen af september kom Sneedorff til Frankrig, hvor han blev i 5 måneder, „studerede revolution“, som han udtrykte sig, d. v. s. dens årsager og virkninger i Lyon og på flere andre steder, navnlig ì Paris, hvorhen han kom i begyndelsen af oktober. Her overvar han hyppig nationalforsamlingens forhandlinger, og var sâledes tilstede d. 14. dec., da Ludvig d. 16. indfandt sig dersteds, besøgte flere klubber, f. eks. Jacobinerklubben og den bekjendte „Club de 89“.