22 rolighed, at have truffet på landsmænd og venner, at have fuldendt den største del af en reise, som har havt mange behageligheder, men og ligesåmange besværligheder ved ikke [!] hvert øieblik at være nødsaget til at omgåes med 3 unge mennesker, som er for forskjellige fra mig til at [vi] kunne føle nogen føde og behagelighed i hverandres omgang. Når du skriver mig til, ønskede jeg meget at vide forfatningen i Suhms hus. Din kone skriver mig noget, som foruroliger mig meget og gjør mig yderst bange for denne herlige mands alderdom. Jeg har skrevet fru Suhm?) fra Basel, men jeg har intet svar fået, jeg kunde aldrig skrive hende mer, aldrig tale med hende, om det rygte var grundet, som Betsy skriver mig. Da Høyer er meget beskjæftiget med sin afreise, mer endnu end jeg med min ankomst, så beder han mig supplere de efterretninger, han ikke har tid til at meddele dig, da jeg så nylig er kommet, er jeg ikke i stand til at være — — — (Resten af brevet mangler). V: Paris 4. December 1791. Da jeg idag kom for at spise hos Blohme til middag, leverede han mig dit sidste brev af 18. og 21. november. Så inderlig behagelig som brevet selv var mig tilligemed Bernstorffs dom om mine breve, så var der dog et og andet i det, som ikke glædede mig, men som jeg meget takker dig for efterretningen om; hertil hører Guldbergs samtale med dig, som er i samme sprog og tone som Nwmsens brev, der, da han skrev, var hos Schack-Rathlow; at de ikke behager disse mennesker, kunde jeg let gjætte, og at de ikke måtte behage Guldberg, falder mig nu først ind, da jeg erindrer mig indholdet af brevene fra Mainz, hvori der tales om ordeners og titlers mangfoldighed; mere ubehageligt er det mig, at Pram forhutler mine breve, og at han vil ikke indrykke dem, fordi de ikke ere yndede. Jeg beder dig indstændig, at du vil besørge, at de følgende breve, 1) Historikeren, kammerherre P. G. Suhm døde 1798, 70 år g. Han var gift 1° med Karen Angell fra Trondhjem. 2° med Christiane, f. Becker.