23 som jeg endnu vil vove at afsende til Nyrup og Birch (thi efter dit næstsidste brev tør jeg ikke sende noget af dem til dig) bliver, ifald Gram ikke vil modtage dem, uforandrede og uforhutlede indrykkede i ris; siden Tode har rost dem, så tager han vel og imod dem. Ja, jeg holder næsten for, at du besørger dem for fremtiden, uden at tale med Pram, lige indrykkede i Iris. Dog dette må du indrette ganske efter dit skjønnende og efter tingenes nærværėnde sammenhæng, som jeg her ikke så godt kan bedømme; blot at de bliver indrykkede uforandrede. Jeg tillader kun den at forandre i dem, som har smag og venskab for mig, og dette er først og fornemmelig du, og måske og Nyrup. Når du siger, at mit sidste -brev fra Sweitz er indrykket i Minerva, så formoder jeg, det er det sidste fra Genève, som jeg sendte til Nyrup tilligemed breve fra Lyon og Paris, altså resterer at trykkes disse 2, og desforuden tvende, som jeg for en 14 dage sendte til Birch. Jeg har materialier til flere færdige, som jeg vilde afsendt i disse dage; de indeholder beskrivelse over den nye borgerlige forfatning, geistligheden har fået i Frankrige, som på en tid, da den efter al rimelighed vil forårsage en borger- og religionskrig, kan interessere publikun; desforuden endel politiske og literære bemærkninger. Naar du, min kjæreste Ven, søger at undskylde enkelte udtryk i mine breve med hastværk, eller jeg iler for at sende dem med posten, så tror jeg, du dermed gjør dem en hård bebrejdelse. Breve, som skrives i hastværk, hvad tilforladelighed kan de have? Hvad fortrolighed kan de opvække? Imidlertid er vel denne undskyldning den bedste for de mennesker, der ingen anden modtager! Jeg beder dig alene at bruge den så sjelden som mulig, og heller sige, hvad sandhed er, at alt, hvad jeg skrev, er min hjertens mening, og at jeg siger som Pilatus: „hvad jeg skrev, det skrev jeg“. Jeg forsikrer dig og for, at det aldrig, når jeg undtager de tvende breve, jeg sendte dig fra Bern, hvor jeg glemte datum, var tilfældet, og af disse var kun de sidste linier skrevne i hastværk; og at jeg ikke véd et udtryk, jeg fortryder, undtagen det, hvorom jeg siden gjorde dig det dumme forslag, som du med sand klogskab og broderligt venskab ikke