Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7. Oktober - Folkbildning: En nordisk bibliotheksforening. Af Haakon Nyhuus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
arbeidet paa en egen maade. Hvor uheldige resultater, som kan
op-naaes paa denne maade, graendser til det utrolige. Var det nu bare
saa, at der i hvert af de nordiske lande var et toneangivende bibliothek,
som med authoritet anviste veien baade i opstilling og katalogisering,
saa kunde disse bibliotheker ved at trykke katalog over sine accessioner
med tilfojede systematiske nummer og ved at saelge trykte
katalogise-ringssedler spare de andre for betydeligt og kostbart arbeide og med et slag
bringe smaabibliothekerne op til et hojt niveau med hensyn til
katalogisering og opstilling 1 — Men der er ikke slige foregangsbibliotheker
i nogen af de nordiske lande, og der findes intet samarbeide sted i
de af mig antydede retninger (med undtagelse af Sveriges offentliga
biblioteks Accessions-katalog.)
Ved at begynde en bibliotheksforening udelukkende rekruteret fra
kom-munebibliothekerne og de mindre bibliotheker idetheletäget, vilde vi vistnok
kunne vaere hverandre baade til nytte og hygge, men vi vilde aldrig
kunne opnaa de resultater, som uden tvivl vilde vindes i et samarbeide
med vore kollegaer i national- og universitetsbibliothekerne. Disse har
nemlig det fortrin, at de arbeider mere rationelt, og deres liv er som
oftest udelukkende viet til systematiske bibliografiske studier. Det er
ofte et mere tilfaeldigt prseg over de mindre bibliothekers ledere. R uti
ne-arbeidet og de mange forskjellige gjoremaal, som falder paa den enkelte
mand, vanskeliggjor et mere indgaaende studium af systematik og
bibliografi.
Paa den anden side vil den praktiske bibliothekar fra de mindre
bibliotheker kunne bringe et vist kvantum af nyttehensyn ind i de
videnskabelige bibliothekarers bevidsthed. Det lar sig vel neppe
naegte, at der i de store bibliotheker ikke saa sjelden tabes afsyne, at
bibliothekerne ikke er til for bibliothekarernes skyld. I en saa praktisk
tid, som den vi nu lever i, maa vi forlange, at alt bunder ud i nytte,
og at der maa vaere et rimeligt forhold tilstede mellem omkostninger
og ydelser ...
Det er de storste linjer jeg har villet traekke op som argument
for et samarbeide mellem Nordens bibliotheker. Ved siden af disse
store er der hundrede smaa. Et samarbeide vil haeve vore folk og
vor egen stand, bringe impulser fra Sverige til Danmark, fra Finland
til Norgé. Vi vil finde hverandre i skrift i et faelles organ, i tale og
personligt samvsér ved moder. Vi vil demonstrere for vore forbausede
medmennesker, at en bibliotheksmand er en fagmand og ikke en
bastard mellem en videnskabsmand og en bogmol.
Haakon Nyhuus.
Det Deichmanske bibliothek, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
