Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibliotheksbrev fra Norge.
Ferst af alt har jeg en gaas at plukke med hrr Teodor Odhner
og K. G. Westman for en indstilling til Ecklesiastikministeren “Om
statsanslag till folkbibliotek" afgiven paa föreningen Heimdals vegne.
Jeg har valgt brevformen, fordi jeg ikke har tid til i en mere
fordringsfuld form at imedegaa dens udtalelser i anledning af det norske
Kirkedepartements arbeide for folkebogsamlinger. For dem, som ikke
har haft anledning til at stifte bekjendskab med den naevnte indstilling
(i “Ekonomisk tidskrift"), skal jeg citere felgende kraftsats: “Man har
i Norge slagit in på en helt annan bana genom att en af
statsmyndigheterna uppgjord normalkatalog såsom oblidkelig Index licitorum anger
det omfång, inom hvilket urvalet för bokinköp får ske“,
Dette er skrevet, for Kirkedepartementets “Katalog over beger
skikket for folkebogssamlinger“ udkom. Lad mig faa lov at fortaelle,
hvad denne katalog er. Den er et upartisk udvalg af 3,000 beger,
valgte af 30 norske fagmaend. Disse 30 maend var opnaevnt af
Kirke-departementet uden hensyn til politisk trosbekjendelser og uden nogen
sidehensyn. Kirkedepartementet har ikke företaget nogen forandringer
i de sagkyndiges lister, med undtagelse af at der for uniformitetens
skyld har vaeret nedvendigt at redigere anbefalingerne. Disse vekslede
naturligvis efter de sagkyndiges forskjellige temperament. En
aelsk-verdig videnskabsmand har haft ondt for at gi nogen bog i sit fag
mindre end bedst, medens en streng naturforsker kun med vansklighed
har kunnet finde en bog, som fortjente en staerkere anbefaling end de
andre.
Ter jeg faa lov at sperge: har man lov til at udtale sig som hrr
Odhner og Westman har gjort i Heimdals navn, fer man har kunnet
förvisse sig om, at katalogen ikke indeholdt disse “afvikande åsikter",
som Heimdals talsmaend pludselig er blevet saa interesserede for?
Den-gang Heimdal udgav sin Bokförteckning, var vist ikke interessen for de
“afvikande" fuldt saa stor.
Det synes mig at herrernes raesonnement taber staerkt i styrke,
naar man faar liere, at alt hvad det norske Kirkedepartement har gjort
af tvangsforstaltninger, er at kraeve, at der for de af staten beviljede
midler skal kjebes efter den af de sagkyndige udarbeidede katalog.
Hvad der kjebes for kommunens egne penge, som mindst maa
ud-gjere et ligesaa stort beleb som statsbidraget, er det norske
Kirkedepartement uvedkommende.
Det skal villigt indremmes, at udvalet blev mindre end tilsigtet,
men det er Kirkedepartementets plan med aarlige tillaegslister at lade
tilflyde katalogen nye beger ;— og gamle i stor udstraekning.
Kirkedepartementets katalog har imidlertid et par fordele fremfor flere
arbei-den af samme slags: hver bog saelges til en specielt reduceret pris,
og der er visse tekniske sider ved den, som medferer
arbeidsbespa-relse og muliggjer en kontrol af udbyttet.
Endvidere skal indremmes, at svensk historie er uheldig represen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
