Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teret. Specielle omstaendigheder, som jeg ikke vil rore op i, er skyld
i dette. En trest kan vi jo imidlertid ha: der föreligger, forelobig
ikke ialdfald, fra svensk hold noget arbeide af samme slags, hver norsk
digtning og literatur paa originalsproget er givet en saaden plads som
den svenske i den norske katalog.
Det ligger udenfor mit brevs ramm at levne nogen udtommende
kritik af indstillingen og de reformer, som den antyder. Dog et punkt
vil jeg saette fingerne paa: Hvad er mest rationelt, enten at lade
sag-kyndige la ve en katalog og kraeve, at der for statens penge skal kjebes
efter denne, eller at lade bogsamlingerne kjobe hvad de onsker, og
saa sående en inspektor ud for at — kritisere det som allerede er kjebt ?
Jeg mener saaledes, at Heimdals tillids- og talsmaend har skrevet
ud af gale forudsaetninger, og at de paa basis af disse gale
forudsaet-ninger har — malt fanden paa vaeggen.
Det andet tema, som jeg har at skrive om, er af langt
behage-ligere natur og vil smage mine laesere som honning efter sur sild —
skjont det fremdeles dreier sig om Katalogen (Index licitorum).
Kirke-departementet blev forleden dag behagelig overrasket ved att modtage
en storre bestilling paa norske boger til et svensk folkebibliothek.
Dette bibliothek kommer altsaa til at faa 60—70 norske boger med de
norske folkebogsamlingers tekniske udstyr. Bogerne baerer nummer
efter den Dewey’ske decimalklassifikation. Indi hver bog er der lomme
og bogkort — kortsagt bogen är faerdig at gaa i udlaan efter det af
den norske stat fastslaaede udlaanssystem.
Nu kom jeg paa den tanke, at der kanske var andre svenske
folkebogsamlinger, som taenker paa at anskaffe sig norsk literatur, og
som ikke vil ta det ilde op, at en norsk bibliotheksmand vover at byde
dem et raad. Skulde det ikke vaere en tanke, at disse bibliotheker
anskaffet sig Index licitorumA) for 1 krone og bestilte de norske boger
gjennem det Norske kirkedepartement og gjennem en norsk boghandler?
Samtidig som de svenske folkebogsamlinger derved stottede de norske,
vilde de faa anledning til at se prover fraa det Dewey’ske system og
det amerikanske udlaanssystem, som er vedtaget i Norge. Med hver
katalog, som blev kjobt til et svensk folkebibliothek, skulde jeg paa
anmodning sorge for, at der blev sendt Kirkedepartementets
rundskrivelse nr. 2, som blandt andet indeholder förklaring af det naevnte
udlaanssystem.
Skulde nogen af de svenske folkebogsamlinger onske et raad med
hensyn til valget af norske boger — staar jeg ogsaa til tjeneste. For,
tiltrods for de hede ord, som staar i dette brev, er jeg baade Heimdals
og andre bibliotheksinteresseredes gode ven.
Haakon Nyhuus.
’) Katalog over bager skikket for folkebogsamlinger. Udgivet af
Kirkedeparte-mentet. Udarbeidet af Haakon Nyhuus med bistand af flere fagmaend. Kra. 1903.
96 tospaltede sider 4 to.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
