Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. De Unge og den Gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
»Javist, tag du hende kun heropl« — svarede
Generalen — ,,hun er velkommen til vort Spille-
parti og vort Aftenbord. Er det ikke saa, Hedvig?
. . . Men kom snart igjen, Augustin, og opsæt din
Complimenteren og Courtiseren, til vi komme iRo
her ved Bordet . . . det»trækker saa fordømt langt
ud paa Tiden ellers! . . . Alle skal han passe, og Alle
skal han hjælpe-« —- vedblev Generalen brummende,
da Augustin var gaaet — ,,Fanden veed, hvad det
skal blive til . . . han bliver vel udslidt af lutter
Hjælpsomhed! Men det hidrører Altsammen af
den for-dømte Philantropil . . . Dumtl . .- . En Is-
lænderinde? Hvad har hun her at bestille? Og
saa sende Bud saa seent paa Aftenen . . . iRegn-
veir ovenikjøbet! . . . Dersom Folk blot forstode
at sidde i Ro, saa . . ."
Og saaledes bkummede Generalen længe.
Men da Augustin efter henved en halv Times
Forløb traadte ind med et Fruentimmer afjunonisk
Skikkelse og en fast, noget stolt Holdning, hvis
sorte Dragt fremhævede hendes hvide Hud og lyse
Lokker, da reiste den gamle Greve sig, nærmede sig
den Fremmede og hilsede hende med den ridderlige
-H.øflighed, der var ham egen imod Fruentimmer.
. Hedvig ønskede hende velkommen med sin sæd-
. 1ste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
