Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. De Unge og den Gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
og Ord nu for Tiden, og poetiske Phantasier; men
sund Fornuft og . . . Naa, jeg vil ikke tvistes med
dig, Augustin. Der kan være Noget i hvad du
siger . . . der burde indføres en strængere Juste-
ring . . . vel; men dertil gaaer Veien hverken
gjennem Tyrken eller Constantinopel, hverken gjen-
nem Cosmopolitismen eller . . . hvad J nu forresten
kalde det Uvoesen . . . og heller ikke skeer det derved,
at man agerer Sol- eller Maaneskin, eller Kilde-
vand eller Lugtevand; men det skeer derved, at En-
hver i sin Stilling og paa sin Plads, hvor Vor-
herre har sat ham, gjør, hvad han bør gjøre ifølge
Fornuft og Christendom. Og det indrømmer du
mig dog vel, Augustin. Thi du er fornuftig, du.
Og med dig kan man tale « .
Generalen drak sit Glas ud og beroligede sig
mere og mere.
»Men hvad det angaaer,« ·tilføiede han —— »at
Stolt skulde sidde ved min Side, faa skeer det
ikke; først og fremmest, fordi jeg ikke vil —- og
for det Andet, fordi han ikke vil! Er det ikke saa,
Stolt? Hvad, gamle Dreng?«
» »Jo, General,«—svarede Stolt stivt og bestemt.
»Det vidste jeg,« vedblev Generalen — »Stolt
er en fornuftig Fyr, en brav Gut, der ligesaa lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
