Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. De Unge og den Gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
jeg endnu ikke ti Aar gammel. Men allerede da
lærte jeg at holde af den Musik, og det har jeg
gjort lige siden de Dage! . . . See, havde Stolt-
gjort for mig eller min Ven; hvad Daniel . . . men
derfor ere vi lige gode Venner, Stolt! Skaal, din
Lukifasl« ·
Og Generalen rakte ham et svingende fuldt
Glas og klinkede med ham, »
«Skaal, General!« —- svarede Stolt gravitetisk
og tømte sit Glas i eet Drag. ) «
Opvarmet af de gamle Erindringer-, var Gene-
ralen bleven glad og mild, og vendende sig til La-
gertha Knudsen, som havde hørt paa ham med syn-
lig Fornoielse, sagde han hjerteligt — «
,,Tilgiv en gammel Mand og Krigshane, hvis
han sommetider skulde glemme, at han har et
Fruentimmer ved sin Side, der ikke er vant til
hans Lune og hans Historier-« saaledes som de An-
dre. De ere blevne nødte til at taale og vænne
sig til Meget . . . Naa, det var smukt, atDe kom
og hilsede paa os her i Sverrigz Tak for det og
saa for hvad De sagde for. Man kan, hvad man
vil! . . . Tusind Patroner! det var et Ord ei la
Carl den Tolvtel Ham vilde det have huet. Børn!
Vi maae have en Skaal for vor smukke Gjæst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
