Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. De Unge og den Gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
ren, saae han den Gamle ligge paa Knæ med sol-
dede Hænder, ivrigt bedende; Lysskinnet faldt stærkt
paa hans sølvfpraengte, stride Haar, paa det kraft-
og udtryksfulde Ansigt; og skjøndt han befandt sig
i sit indre Værelse, hvorfra Døren til det ydre —-
det egentlige Værksted — stod aaben, var Stem-
men saa stærk, at følgende Ord naaede Joars
Øren: ·
»Bevar Ynglingen, du min Gud og Fader!
Lad ham komme til Sands og Forstand, og led
ham frahans gale Veie ind paa de gode·igjen,
ind paa dine! Lad ham ikke, lad Ingen af de
Unge, hvem du har betroet mig, komme til Skam
og Skade! . . . « Tag heller mit gamle Livl . . .
Vorr du deres Værn, Herre og Fader, og lad
ikke mig gamle Synder i min Hede skade der,
hvor jeg ikke kan gavnel«
Lyden as sagte Skridt oppe paa Trappen fik
Jvar til at forlade sin Post og fortsætte sin Vei.
Dog havde han i den Kommende gjenkjendt Go-
thilda, og han hørte hende banke frygtsomt paa
Generalens Dør med de Ord —- «
,,Det er Onkels lille Gøtha, som ikke kan sove
i Ro, inden vi blive Venner. Oplad Naadens
Dør, kjære Mod-broderl–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
