Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Broderen og Søsteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·65
kring sig, hvad var da alene tilstrækkeligt til at
hinde hans Hænder? Et Haar af hans elskede
Signelil. Jo, jo, de Stærke i Oldtiden vidste det
godt, og vi —- deres svagere Børn — miskjende
det ikke endnu.
Hedvigs Tanker gled fra det Tidspunkt, vi nys
have skildret, over nogle rolige, ikke svare Aar og
nu dvælede hun ved den nuvaerende betydnings-
fulde Stund, en Stund, der fik hendes Øine til at
glindse, hendes Følelser til at svulme og hendes
Taarer til at rinde . . . paa eengang smerteligt og
husvalende. ·
Hedvigs Øine fæstede sig paa et aabnet Brev,
der laa i Vinduet ved Siden af hende.
Vi ville ikke dølge for vore unge Læserinder, at
det var et Frierbrev, skrevet af den Mand, der
eiede Hedvigs Hjerte og havde elsket hende i flere
Aar, skjøndt han nu først troede at kunne tilbyde
hende at dele hans Skjelme.
Endnu engang læste Hedvig Brevet igjennem-.
Hun kyssede Navnet, der stod under det, tørrede
derpaa sine Øine, greb modigt en Pen og strev
følgende Svar:
,Da min Fader laa paa sit Dødsleie, tog han
min Haand imellem sine og sagde: Hedvig, du er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
