Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Broderen og Søsteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
kort Tid, vil du see mig stærkere og roligere . . .
Ia, Augustin, det skal du faae at see. Vare ikke
bedrøvet !« .
Augustins Blik hvilede med Ømhed paa Søste-
ren« og idet han syntes at skue ind ihendes Frem-
tid, sagde han —
»Ja, engang bliver det nok godt for dig
med, og ogsaa din Lykke vil indfinde sig. Men
dog vilde jeg ønske at kunne see dit Liv mere be-
hageligt i de forsikommende Aar, mindre moisomme-
ligt baadei Stort og Smaat. Vi Mandfolk ere
i Grunden ikke Andet end Egoister i vor Maade
at dele Arbeider paa Jorden. J vort Arbeide have
vi vor egen Fremgang, vor egen Fremtid at be-
fordre, og som en Afvexling gjøre vi Fordring paa
Hviletimer inden Huse og Adspredelser udenfor
Huset, og ansee dette næsten som en hellig Pligt
imod os sccv.« Altid, altid see vi hen tit os selv-.
Men I . . . men du, Hedvig, og dine Søster-
siaele i Verden, hvad er Eders Liv vel Andet end
et uafbrudt Arbeide, en bestandig Væren og Slaben
for Andre? Fra den tidlige Morgen til den sildige
Aften er dit Liv splitter ad i en Mængde Bekym-
ringer, smaae og store, for Alle og Alt omkring
dig. Jeg skammer mig virkelig, Hedvig, naar jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
